Dansk selvforståelse er stadig i dag på mange måder præget af den tidlig moderne periode: Man kan dårligt tænke sig København uden Christian d. IV's Rosenborg eller Børsen, vi er stadig stolte af Tycho Brahes opdagelse af den nye stjerne, Ludvig Holbergs komedier spidder os stadig og Kingos og Brorsons salmer synges stadig med indlevelse i den protestantiske kirke som blev etableret i 1500-tallet.

På trods af dette er en central del af kulturarven fra perioden stadig underbelyst: den latinske litteratur. Latin havde siden antikken været Vesteuropas fælles- og præstigesprog, og Danmark brugte, som resten af Europa, latin ikke blot til international kommunikation, men også internt i riget som det naturlige litterære, kulturelle og videnskabelige sprog (Zeeberg 2021). Danmark har således en righoldig litterær arv skrevet på latin, men vi ved ikke hvilken rolle den spiller i konstruktionen af dansk identitet. Det har projektet som formål at ændre.

Projektets hovedtese er at vores latinske kulturarv er lige så formativ for konstruktionen af Danmarks og danskeres identiteter i tidlig moderne periode som den dansksprogede litteratur, og at den nødvendigvis har været med til at skabe den opfattelse af dansk identitet som blev gældende i senere perioder.

Vi vil derfor studere hvilke identitetsfortællinger der findes i periodens danske latinlitteratur (forstået bredt som både skøn- og faglitteratur) ved at undersøge et repræsentativt korpus af tekster (se 4 nedenfor) i en dialog mellem såkaldt 'fjernlæsning', ved hjælp af digitale værktøjer, og filologiske og litterære analysemetoder. Vi forventer at en sådan systematisk undersøgelse vil kunne perspektivere nutidens gængse opfattelse af dansk identitet der er præget af romantikkens ideer om modersmålet som det eneste gyldige medie for personligt udtryk og underdriver indflydelser fra andre kulturer ved at skue indad.

Ved at undersøge et materiale der er et krydsfeldt mellem latin og dansk ud fra et identitetsperspektiv, vil projektet også udvide forståelsen af forbindelsen mellem dansk og antik kultur. Den tidlig moderne latinkultur er formet af renæssancehumanismens ideer som for alvor implementeres i Danmark med den lutherske uddannelsespolitik efter reformationen i 1536. Et kerneelement er bestræbelsen på at 'generobre' den klassiske, litterære kultur og aktivt beherske oldtidens sproglige idiom. Det lykkedes faktisk i høj grad og det klassiskklingende latin som humanisterne kultiverede og tilpassede til deres egen tids anliggender, fik omtrent samme position i Europa som engelsk har i dag. Det betegnes i dag 'nylatin' og enhver analyse af nylatinske tekster må tage stilling til i hvor høj grad antikke sproglige og litterære modeller, og historiske eksempler, skal medlæses i fortolkningen.
 

Marianne Pade (AU) vil først og fremmest arbejde med historiografi og tilgrænsende højpræstigegenrer (biografi, politiske traktater, epos), tekstyper der både forhandler Danmarks stilling internationalt, formidler et bestemt billede af landet indadtil og bidrager markant til konstruktionen af en officiel kulturel identitet. I sin analyse af det danske korpus vil hun som udgangspunkt bruge værktøjer som keyness analysis og topic modelling til at undersøge identifikationspraksis i teksterne. Det danske korpus vil endvidere blive sammenlignet med antikke og andre tidlig moderne historiografiske værker med stylometriske værktøjer, og intertekstuelle udsagn vil blive undersøgt fx med Tesserae. Et fokuspunkt vil være tekster der omhandler den nordiske rivalisering i perioden. Pade er PI og koordinator af samarbejdet med CDNL.

Billed 1: Lætus, Erasmus, Margareticorum: Hoc Est, De conflictu Gotthico: in quo Margaretae Danorum Reginae auspicijs, Albertus Megapolensis Sueciae Rex captus regnoque exutus est Libri Decem, Frankfurt am Main 1573, titelblad. Fra: Kongelige Bibliotek, København.

At blive elite: Lærde, danske identiteter

Seniorforsker Trine Arlund Hass (DSL) undersøger hvordan mænd fra lavere sociale kår og lærde kvinder dannes og konstrueres som medlemmer af det lærde miljø der bidrager til national identitetskonstruktion. Latinkulturen var maskulin og elitær, men gav mænd mulighed for social opstigning gennem uddannelse. Kvinders adgang var unormal og uinstitutionaliseret, men perioden ser flere lærde, latinkyndige kvinder fra samfundets top (fx Sophie Brahe og Birgitte Thott) og en interesse for den lærde kvinde som fænomen. Den tekstuelle konstituering af kvinders identitet foretages såvel af kvinderne selv som af og i kommunikation med mænd. Hass undersøger derfor både litteratur og litterære produkter ved kvinderne selv og mænds fremstillinger af kvinder på tværs af genrer. For mænd undersøges genren bukolik, idet Hass har vist, hvordan forfatterens poetiske persona her i bemærkelsesværdig grad indgår i værket og qua genrens tradition lader ham træde i direkte forhold til en mere magtfuld person der ligeledes konstrueres litterært. Der benyttes narratologi, karakterteori og kernefilologiske stilistiske analyser til at afsøge de to gruppers konstruktioner af identiteter. Hass koordinerer samarbejdet mellem AU/CDNL og DSL.

Billed 2: Portræt af Birgitte Thott, der sidder foran en bogreol. Under portrættet er sat et digt af Vitus Bering, der hylder hendes lærdom. Kobberstik af Albert Haelwegh, fra Lucii Annæi Senecæ den Vitberømte oc nafnkundige Philosophi eller Vissdoms-elskeris Skrifter, oversat af Birgitte Thott, Sorø 1658, s.p. Fra: Kongelige Bibliotek, København.

Organisation

Projektet udføres i et samarbejde mellem Center for Dansk Nylatin og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.
Projektet er støttet af Augustinusfonden
Projektmedarbejdere:
Marianne Pade (AU): PI og koordinator af samarbejdet med Center for Dansk Nylatin
Trine Hass (DSL): Seniorforsker og koordinator samarbejdet med Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.
Karen Skovgaard-Petersen (DSL): Seniorforsker og direktør for DSL
Peter Zeeberg (DSL): Seniorforsker